Stress – En folkesygdom

Der tales og skrives meget om stress – og det er med god grund. Det er vigtigt at være opmærksom på stress, fordi det på langt sigt er skadeligt for helbredet, både fysisk og psykisk. Hvis man er meget belastet af stress i lang til kan det i sig selv føre til sygdom. Dertil kommer, at alle mulige gamle skader og kroniske lidelser bliver forværret af stress. Dette gælder også tilbøjelighed til depression og angst . Man kommer derfor let ind i en ond cirkel.

Vores samfund ændrer sig hurtigere end måske nogen sinde før. Vi stilles overfor store krav, både i vores arbejdsliv og vores private liv. Men nogle mennesker stiller unødigt store krav til sig selv. Så bliver de unødigt hårdt ramt.

Stress betyder belastning

Stress har både en fysisk, en psykisk og en social side. Bobby Zachariae definerer stress som: ”en proces, hvor ændringer, trusler og krav fra omgivelserne udfordrer eller overstiger vores evne til at tilpasse os, hvilket resulterer i psykologiske og biologiske ændringer, som kan have betydning for vores helbred.”

Når man er stresset reagerer kroppen med at sætte sig selv i alarmberedskab – den gør sig klar til kamp eller flugt. Det kan være livsvigtigt, hvis man er i en virkelig farlig situation. Vores kroppes reaktioner har nemlig ikke ændret sig siden stenalderen. Men for moderne mennesker, er de situationer, som stresser os, jo som regel ikke noget vi kan løbe fra eller slås korporligt med. Hvis man er bange for at blive fyret, ja, så nytter det næppe at tæve chefen. Men det er faktisk det kroppen ”tror”, at den skal.

Hvis man fx er på en arbejdsplads, med et dårligt arbejdsklima, kan man risikere at kroppen ”tror” at den skal være i konstant forhøjet kampberedskab. Kroppen kan ikke kende forskel på de situationer, hvor kamp eller flugt er på sin plads, og de situationer, hvor man er nødt til at bevare roen, ja måske ligefrem tvinge sig selv til at smile høfligt, selv om man koger indvendigt.

Hvad enten stress nu skyldes forhold i vores familie, vores arbejde eller noget helt andet, så er ”opskriften” på at håndtere problemerne den samme:

• Lær dine stressreaktioner at kende.
• Undersøg hvad det er, der stresser dig.
• Overvej om du kan ændre situationen. Kan du undgå eller omgå eller på anden måde løse problemet?

Hvis du ikke kan, så må du leve med det, men lad i hvert fald være med at ærgre dig over det, du ikke kan lave om på! Det tjener ikke noget formål, men ødelægger dit humør og giver dig yderligere stress.

Hvis du kan ændre på det der stresser dig, så overvej om du vil? (Hvad koster det? – både i konkret og i overført betydning)

Hvis du kan, men ikke vil betale prisen, så lad være med at ærgre dig over det! Det tjener ikke noget formål, ødelægger dit humør og giver dig yderligere stress.